Demokratiundervisning på Markusskolen
 
Demokrati er noget væsentligt i det danske samfund. Derfor er det også en del af folkeskole- og friskoleloven.
I Friskoleloven udtrykkes det på følgende måde i § 1 stk. 2:
”Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
 
Demokrati betyder folkestyre, og formelt fik Danmark demokrati med Grundloven i 1849. Ud over sikring af landets styreform beskriver Grundloven også borgernes rettigheder og pligter.
Men, demokrati er mere end love, pligter og rettigheder. Det er også et udtryk for en grundlæggende livsindstilling, der kræver respekt for andre menneskers holdninger.
 
Hovedpunkterne i Grundloven er:
  • Personlig frihed
  • Ytrings- og trykkefrihed
  • Forenings- og forsamlingsfrihed
  • Religionsfrihed.
Demokrati er ikke noget, man først og fremmest lærer ved at læse eller høre om og det. Demokrati er en livsform, der veksler mellem frihed og ansvar. Sagt på forståeligt dansk, kan man sige, at demokrati betyder ”at være med til at bestemme”.
Nedenfor redegøres for, hvordan vi på Markusskolen opfylder friskolelovens bestemmelser om demokrati og medindflydelse. Vi har lavet en skematisk oversigt, da vi er helt klar over, at det er vanskeligt at beskrive emnet fyldestgørende. 

Demokrati og medindflydelse på Markusskolen:  
 
a.       Livsindstilling i hverdagen
b.      Undervisning
c.       Elevindflydelse (elevråd/UMV)
 
Livsindstilling i hverdagen
På Markusskolen ønsker vi et forpligtende fællesskab, hvor alle regnes for ligeværdige,
og hvor det enkelte menneske har ansvar og frihed inden for fællesskabets rammer. Derudover ønsker vi, at ansatte møder eleverne med åbenhed og respekt.
 
Samtidig mener vi, at der er flere væsentlige forhold, som det er vanskeligt at dokumentere, da det ikke altid er målbart. I et kristent miljø - og med næstekærlighed som omdrejningspunkt - ønsker vi, at den enkelte elev søger at udvikle selvværd og højne ansvarlighed over for sig selv såvel som for fællesskabet samt opnå forståelse og respekt for den verden, som omgiver os.
 
Undervisning
Vi skal selvfølgelig forsøge at give børnene den bedst mulige skolegang. Derfor er det vigtigt, at undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs faglige niveau. Gennem undervisningsform og indhold ønsker vi, at eleverne får medindflydelse og forståelse for andres synspunkter og livsindstillinger.
 
 
 
Elevindflydelse (elevråd/UMV)
En gang om måneden mødes eleverne i 4. til 9. klasse. Her tilrettelægges og diskuteres forskellige emner, som eleverne har med fra deres klasser. Herudover diskuteres også fælles problemer og konflikter. Ved mødets afslutning indgås der aftaler, som skal bringes tilbage til de øvrige elever, på klassemøder.
På klasse- og UMV-møder lærer man at lytte til hinanden og lærer at argumentere for meninger og holdninger.
Af emner kan nævnes: legepladsindretning og legepatrulje, mobning, brug af facebook, drøftelse af samværsregler og elevernes arbejdsmiljø.